Rudolf Steiner pædagogikken

Pædagogikken bygger på Rudolf Steiners filosofi, livsanskuelse og impuls, også kaldet antroposofi, som kan oversættes med menneskevisdom eller visdom om mennesket.

Det er med udgangspunkt i denne, vi som personale tager beslutninger.

I denne menneskevisdom indgår den opfattelse, at mennesket er et legemligt, sjæleligt og åndeligt væsen.

I den første syvårsperiode, fra barnet bliver født til det er ca. 7 år, er det primært koncentreret omkring sin legemlige udvikling, og derfor arbejdes der ud fra dette. Barnet oplever, at ”verden er god” som et grundprincip, og derfor vil alt, som optræder i barnets omgivelser, ”være godt” set med barnets øjne. Derfor er det af afgørende betydning for et opvoksende menneske, at de voksne omkring det tager dette alvorligt og bestræber sig på at handle herefter.

“Al opdragelse er selvopdragelse. Vi er, som forældre og pædagoger, opdragere og lærere, egentlig kun omgivelserne for barnet, der opdrager sig selv. Vores opgave er at skabe de gunstigste omgivelser, for at barnet kan opdrage sig selv således, gennem os, som det gennem sin inderste skæbne må opdrage sig selv.”                                                                                                                                                            Rudolf Steiner

TOP