Lindeblomst er et børnehus, der rummer både vuggestue -og børnehavebørn. Vores dejlige børnehave liggere i meget naturskønne omgivelser imellem skov og marker, og dette giver os rig mulighed for at tage på tur ud i naturen flere gange om ugen. Vi er en børnehave der værdsætter den kreativitet, som opstår hos børn med rig mulighed for at udfolde sig.
Vores store indbydende legehave skaber rammen for et godt kendskab til de fire elementer. Når bålsuppen bobler om fredagen, vinden suser i træerne og børnene leger med vand og mudder, så forenes lærdom med leg.
I vores hus holder vi meget af, at fejre årets gang, derfor kredser vores dagligdag sig omkring årstidsfester og faste rytmer.
Vi holder af og bringe naturen indenfor og bruger: bær, kastanjer eller forårsblomster som stemningsskabende elementer på vores stuer
Børnehaven består af fire grupper: To store grupper og to lidt mindre grupper, og vuggestuen er delt op i to grupper.